top of page

lør. 02. mar.

|

Virum

Kunsten at leve i glæde og at dø med fred (Modul 1)

Kurset handler om at drage omsorg for os selv og andre ved dødstidspunktet ud fra et buddhistisk og et psykologisk perspektiv og afholdes af autoriseret klinisk psykolog Maria Damsholt.

Kunsten at leve i glæde og at dø med fred (Modul 1)
Kunsten at leve i glæde og at dø med fred (Modul 1)

Time & Location

02. mar. 2024 10.00 – 03. mar. 2024 16.00

Virum, 2830 Virum, Denmark

About the Event

Kurset handler om at drage omsorg for os selv og andre ved dødstidspunktet ud fra et buddhistisk og et psykologisk perspektiv og afholdes af autoriseret klinisk psykolog Maria Damsholt.

Kurset er åbent for alle der ønsker at forberede sig på egen eller familiemedlemmers død, eller som gerne vil være frivillig i hospicetjenesten Medicin Buddhas Lysende Klare Land (MBL). Kurset er opdelt i 3 moduler og man kan vælge at tage et eller flere af modulerne uafhængigt af hinanden. Hvis du vil være frivillig i MBL skal du dog have taget alle 3 moduler.

Formål: 

  • At forholde sig til egen sorg, kriser, smerter og dødelighed, for at udvikle større livskvalitet og for at kunne have med døende mennesker at gøre, uden selv at miste livsmod og glæde.
  • At få kendskab til faktorer, der har betydning for smerte.
  • At tage sig af den døende og den døde.
  • At skabe befordrende omgivelser for den døende.
  • Når personen dør. Når vejrtrækningen er ophørt.
  • Buddhismens syn på dødsprocessen.
  • Mellemtilstanden (Bardo)
  • Mantraer for at gavne den døende og den døde.

Overordnet indhold (se det specifikke indhold i hvert modul længere nede):

  • Kommunikation, aktiv lytning, terapeutisk berøring.
  • Kriseteori og reflektioner over udviklingsmuligheder i kriser.
  • Svære følelser. Pleje af den døende. Smerte.
  • Døden og det at dø.
  • Forholde sig til egen dødelighed.
  • Åndelig smerte og åndelig hjælp.

Form: Oplæg, refleksioner, samtaler, diskussioner og øvelser.

Varighed: 

  • Modul I består af lørdag den 2. marts og søndag den 3. marts - begge dage kl. 10-16
  • Modul II består af lørdag den 6. april kl. 10-16 og søndag den 7. april kl. 10-15.
  • Modul III består af lørdag den 4. maj kl. 10-14 og søndag den 5. maj kl. 10-15.

Tilmelding og pris: 

  • Ved at maile til Maria på  mbltjeneste@gmail.com samt indbetale på konto 8401 1278938.
  • Kurset koster 650 kr. pr modul, dog 550 kr., hvis du er medlem af centret.

Forplejning: Du skal selv have madpakke med. Vi giver te, kaffe frugt og småkager.

Spørgsmål: Du er velkommen til at ringe/sms’e på (+45) 51 28 08 58 til Maria for at høre nærmere.

Indhold Modul 1:

"Den person, som oplever døden, og som befinder sig  på dette afgørende tidspunkt i sit liv, har nogle utroligt store behov og har brug for støtte. Når døden nærmer sig, er det for de allerfleste mennesker det hår  deste og sværeste tidspunkt i deres liv. Så derfor er dette et  tidspunkt, hvor de virkelig har brug for tilflugt eller støtte."

- Lama Zopa Rinpoche

Lørdag den 2. marts kl. 10-16

  • Lidt om Foundation for the Preservation of the Mahayana Tradition (FPMT) og om Medicin Buddha's Lysende Klare Land (MBL).
  • Vigtigheden af at huske på forgængelighed og død. 
  • Regler for kurset.
  • Præsentation af deltagerne.
  • Kommunikation: Verbal kommunikation, aktiv lytning,  kommunikation via symbolsk tale eller tegninger,   terapeutisk berøring. Svære spørgsmål.

Søndag den 3. marts kl. 10-16.

  • Kriseteori og reflektioner over udviklingsmuligheder i kriser. 
  • Svære følelser. 
  • Tilgivelse.

Share This Event

bottom of page