KURSER:
Den nye sæson går snart i gang, og vi kan med glæde endnu engang præsentere et program, der udover vore faste torsdagsaftener byder på mange spændende lærere og kurser i sensommeren og efteråret.
Alle er selvfølgelig meget velkomne.
En uges retræte på det naturskønne Helgenæs: d. 18. - 25. august
Vi starter med en uges retræte med Ngawang Pende på Gomde i Jylland
(der er endnu få pladser).
Retræte er en fantastisk mulighed for at komme lidt væk fra hverdagens stress og jag og fordybe sig. Temaet for retræten er Mindfulness og medfølelse. Vi vil følge en rytme af meditation kombineret med belæringer, diskussion og stilhed.
For mere information kontakt:
Weekend kursus den 20-22 oktober.
I forbindelse med
Discovering Buddhismen modulet om tilflugt i de tre juveler kommer en de første elever af Lama Yeshe, Dieter Kratzer, for første gang til København for at undervise.
Dieter var munk i over 12 år og har undervist i hele verden, samt lavet adskillige lange retræter. Til dagligt bor og underviser han på Tara Mandala centret i Tyskland. Vi glæder os meget til, at han kommer til Danmark for at dele sine mange års erfaringer og indsigter med os.
Weekend kursus i januar med Birgit Schweiberer.
Ven. Birgit besøger os igen i starten af januar, hvor hun vil afholde et weekendkursus. Til dagligt bor og underviser hun på Lama Tsong Khapa instituttet i Italien. Hun er meget værdsat for hendes klare og præcise måde at præsentere de buddhistiske belæringer på, så vi vesterlændinge kan forstå dem og blive inspireret til at praktisere dharmaen i vores dagligliv.
Derudover overvejer vi et par andre lærere i løbet af efteråret. Det ligger endnu ikke fast hvem og hvornår. Sandsynligvis bliver det i slutningen af november.
Mere information følger men sæt allerede nu kryds i kalenderen og hold øje med www. Dharmakalender.dk og www.fpmt.dk
UNDERVISNINGSAFTENER
Næste torsdag d. 17. august underviser Ven. Ngawang Pende under titlen ’At tage en pause- at lave retræte i en travl hverdag’.
Og den 31. august går det nye modul om Tilflugt i gang, hvilket er en del af vores studieprogram Discovering Buddhism. Modulet kører frem til torsdag d. 16. november, hvor et nyt modul om at opbygge sin daglige praksis starter. Det modul slutter i december.
- Alle er velkomne til at slutte sig til forløbet!!!
Udover studieprogrammet overvejer vi at lave faste mindfulnessmeditations aftener. Men det afhænger blandt andet af, om vi kan få lokale til det. Hvis der er nogle, der er interesseret i at deltage i sådanne aftener, så giv endelig besked.
Vil du være
frivillig i TNL?
I bestyrelsen har vi den 9. november strategimøde. Der skal det besluttes, hvordan vi bedst kan arbejde frem mod at kunne invitere en lærer. At kunne invitere en lærer afhænger af, om der er tilstrækkeligt med mennesker til at bære det i fællesskab. Derfor bliver en af denne sæsons største udfordringer, at bestyrelsen finder ud af at give opgaver fra sig og lade en større gruppe mennesker deltage i skabelsen af centerets fremtid. Og at vi bliver gode til at sætte de mange opgaver i system og ikke være forlegne ved at bede om hjælp.
Fremover vil der i centret ligge en tilmeldingsblanket, som du kan udfylde, hvis du har tid og lyst til at hjælpe. På den måde bliver du en del af TNL-aktivgruppen og kan få medindflydelse på centrets udvikling. Har du lyst til at deltage, må du endelig ikke holde dig tilbage. Vi er taknemmelige for, hvilken som helst hjælp du kan tilbyde. Kontakt Rasmus hvis du er interesseret carasmus@mail.dk eller ring til ham på 30139130. Mange Tak!!
Dharma refleksion:
For anden gang vil vi i nyhedsbrevet have et lille vers, der forhåbentligt vil
bringe glæde, inspiration og videre refleksion. Verset er fra Geshe Rabtens fine bog Songs of the profund view, som også ven. Antonio finder stor inspiration i.
When I examined this old monk
who previously seemed so existent,
He turned out to be just like the tracks of a bird in the sky.
The apperance of a bird just turns through the mind,
But if one looks for its tracks, they are
inexpressible: emptiness is all there is
De bedste ønsker,