Mandala - FPMT
om os
program
lærere
materiale
projekter
Til forsiden
kontakt
english
om os

Center for Visdom og Medfølelse

Center for Visdom og Medfølelse er et tibetansk buddhistisk center i hjertet af København. Vi studerer og mediterer sammen og det er vores ønske at skabe et frirum, hvor alle kan komme og være med til at lære at meditere og fordybe sig og derved bidrage til fred og harmoni i verden.

Buddhas lære er ligeså aktuel i dag som for 2500 år siden. Centret ønsker at gøre Buddhas lære tilgængelig for alle interesserede og vise at en vej til lykke findes. Buddhismen er ret enkel. Kernen er at udvikle sindet og skabe harmoni, ud fra den tanke, at sindet har vi altid med os. Gennem undervisning og meditation kan vrede blive til medfølelse, lidelse kan blive til fred, og forvirring kan blive til klarhed.

Centrets historie

Centret åbnede i maj 1997 og dets åndelige vejleder Lama Zopa Rinpoche, gav centret navnet Tong-nyi Nying-je Ling, som betyder Center for Visdom (tomhed) og Medfølelse.
Det er et Mahayana buddhistisk center, der tilhører Gelugpa traditionen, og som baserer sig på den tibetanske mester Lama Je Tsong Khapa's lære.

FPMT

Center for Visdom og Medfølelse er tilknyttet The Foundation for the Preservation of the Mahayana Tradition - FPMT, som blev stiftet af Lama Yeshe i 1974 og som siden hans død er blevet ledet af Lama Zopa Rincpoche.